27. juni 2016:

Anette og jeg er ankommet til vores hotel i Les Baux, som ligger nogle få km uden for Bedoin, for foden af Mont Ventoux. Herfra er der en flot udsigt til “Det skallede bjerg”. Der bor også et par andre danskere på hotellet. De skal i morgen forsøge at cykle op til Mont Ventoux fra 3 sider. Jeg vil også cykle derop i morgen – men dog kun fra den ene side.

28. juni 2016:

I dag har jeg kørt Mont Ventoux. 21,3 km i bagende varme. Turen forløb rigtig godt. Jeg havde en god rytme hele vejen op og havde ingen kriser under vejs. Min tid for turen blev 2 timer og 9 minutter, en tid jeg er ganske tilfreds med.

Det var en rigtig go træningstur inden det går løs på lørdag med La Marmotte.

Senere i dag kørte Anette og jeg op til toppen i bil.

I morgen kører vi til Alpe d´Huez.

29. juni 2016:

Hviledag med indkvartering og rundtur i Alpe d´Huez.

30. juni 2016:

Dagens træningstur med Ruby Rejser til Les Deux Alpes blev aflyst på grund af regn, lyn og torden. 

Nogen tid senere klarede det op og jeg besluttede mig for i stedet at køre Alpe d’Huez som træningstur da der stadig var truende regnskyer. 

Nedkørslen til Bourg d’Oisans var ikke sjov på regnvåde veje, men jeg kom dog ned. 

Turen op af alpen kørte jeg i roligt tempo og min sluttid blev 1 time og 31 min. for de 13,3 km. Det var en hård tur og jeg synes min puls var lidt for høj. Men ellers en fin træningstur, den sidste inden lørdagens La Marmotte. 

01.07.2016:

Hviledag, med bytur i Bord d´Oisans. Senere til Ruby Rejsers informationsmøde.

2. juli 2016, La Marmotte:

Kl 05:00, vækkeuret ringer. Det er dagen. Jeg er klar, selv om benene føles lidt tunge – Hmm!?? Morgenmad og så den sidste klargøring. Vejrudsigten lover regn, men lige nu ser det fint ud. Kl 06:15 triller jeg ned ad alpen til starten Bourg d’Oisans.  En lidt kølig morgen ! 

Stille og rolig nedkørsel sammen med mange hundrede andre. Jeg kører til startområdet på parkeringspladsen bag det hotel som Simon og jeg boede på for 4 år siden. Her står vi så, alle os forventningsfulde motionister. Der småsnakkes, det sidste der skal ordnes bliver ordnet. Så får vi lov til at cykle frem til start.

Præcis kl 07:30 bliver vi sluppet løs. 174 km og godt 5.000 højdemeter ligger foran os. De første 10 km er på flad landevej. Med over 40 km i timen suser vi af sted mod dæmningen i Allemond. 
På vej op ad vejen til dæmningen får jeg de første varsler om hvordan turen vil forløbe sig for mig. For allerede her synes jeg mine ben føltes tunge – og selv på denne svage stigning ligger min puls alt for højt. Jeg har ikke megen energi . ØV !
Desuden kan jeg konstatere at min cykelcomputer ikke rigtig fungerer. Den vil ikke vise korrekt hastighed og kadance – mere ØV !

På det første stejle stykke gennem skoven op ad Col du Glandon har jeg meget tunge ben, det kører slet ikke for mig. Det går alt for langsomt, slet ikke som sidste år. Jeg bliver overhalet af rigtig mange. Og min puls er høj – alt for høj. Det kører slet ikke som forventet. Efter små 6 km opkørsel flader det lidt ud, så en kort nedkørsel og så går det opad igen og jeg må igen arbejde hårdt for at holde mig kørende. Jeg kører dog. Jeg kæmper.

Efter at have passeret endnu en dæmning flader vejen igen lidt ud, så endnu en kort nedkørsel inden det igen går opad. Her små 3 km før toppen af Col du Glandon ligger Ruby Rejser’s første depot. Jeg får hurtigt skiftet mine tomme flasker og får smidt en rygsæk på ryggen med lidt mad til den næste etape. Så kravler jeg det sidste stykke mod toppen. Kl. 9:59, efter 35,7 km og 2 timer og 29 minutter når jeg toppen af Col du Glandon. Det er næsten 10 minutter dårligere end sidste år og næsten 20 minutter dårligere end jeg havde forventet. Jeg kan ikke gøre så meget ved det – nu må jeg bare fortsætte og få det bedst mulige ud af det. 

Nedkørslen fra Col du Glandon er neutraliseret. Tiden stoppes og sættes først igang igen når man er nede i dalen på den anden side af Col du Glandon. Så jeg kan stille og roligt trille nedad. Jeg holder nogle pauser på vejen ned hvor jeg for spist, drukket og får fikset min cykelcomputer så den virker lidt bedre. 

Efter små 21 km nedkørsel ankommer jeg til byen Saint Etienne de Cuines, og kl. 10:53 sættes tiden igen igang. Nu følget et relativt flat stykke landevej på små 25 km. Jeg falder ind i en større gruppe mere end 100 ryttere. Det kører fint ud ad landevejen og jeg sparer på de få kræfter jeg har tilbage.

I byen St. Michel de Maurienne drejer vi til højre og opstigningen på 12 km mod Col du Telegraph starter.  Samme mønster som tidligere. Jeg kæmper mig op gennem hårnålesvingene mod toppen. Jeg har ikke tal på hvor mange jeg bliver overhalet af og jeg selv overhaler ikke ret mange. Det tager mig 1 time og 25 minutter at køre de 12 km til toppen af Col du Telegraphe. Et kvarter dårligere end jeg havde regnet med. Men jeg er med endnu. Nu kommer en kort nedkørsel til Valoire og så skal jeg “bare” klare de 18 km op til Col du Galibier. 

Det er koldt nu, jeg tager min vindjakke på så jeg kan holde varmen på nedkørslen til Valoire. Kl. 13:27 holder jeg ved Ruby Rejsers depot i Valoire, hvor jeg får fyldt vand på flaskerne. Af med vindjakken igen og så starter turen op mod Col du Galibier, beliggende 2.642 meters højde.

De første km stiger det ikke så meget og her går det nogenlunde for mig. Jo længere man kommer opad jo hårdere bliver stigningen. De sidste 8 km er slemme. Jeg strider mig langsomt opad. Det er koldt. Det er blæsende. Jeg tager jakke på igen. Nu begynder det også at regne. Det er ikke kun mig der lider nu. Det er en hård omgang. Så kommer et af dagens få lyspunkter: Den sidste km op til toppen af Col du Galibier er afspærret på grund af sne og fare for sneskred. Så vi bliver skånet for den hårdeste km og vi skal i stedet køre gennem den flade bil-tunnel. Kl 15:35 efter ialt 114 km kører jeg igennem tunnelen. 
Min tur op af Col du Galibier har taget mig 2 timer og 8 minutter. Det sløjeste nogen sinde – 20 minutter dårligere end den tid jeg havde forventet. 

Ruby Rejser’s depot ligger få hundrede meter fra toppen. Her er ikke bare koldt, her er bidende koldt, regnen pisker ned og det blæser voldsomt. Jeg får udleveret mine forsyninger af mad og drikke af en forfrossen guide (stakkels de guider der står her). Og så skynder jeg mig videre. De næste 46 km herfra går det bare nedad. I blæst og regn, på regnvåde veje. Jeg ryster af kulde og håber på det bliver bedre vejr længere. Nu kører det for mig. Nu er det mig der overhaler de andre. Regnen holder op og jeg kan mærke det bliver lidt varmere. Det går hurtigt nedad. Åbne landskaber. Et par tunneller. Det kører fint nu.

Så sker det !!!!!!! Jeg kan mærke baghjulet er flat. Jeg er punkteret. Jeg er nået ca. halvvejs ned ad den 46 km lange nedkørsel. Cyklen er våd og møgbeskidt. Jeg er våd, kold og beskidt. Ryttere suser forbi. 

Af med baghjulet, af med dæk og slange. Ny slange. På med dæk og slange igen. Tiden går. Jeg ryster af kulde. Frem med pumpen. Der kommer ikke luft i slangen. Er slangen defekt? Er pumpen defekt? Af med dæk og slange igen. Jeg har een slange mere som jeg så sætter i. Samme resultat. Der kommer ikke luft i. Tiden går. Ryttere suser forbi mig. Jeg er i udkanten af den lille hyggelige by La Grave. Jeg trækker cyklen igennem byen og håber på at finde hjælp. Tiden går. Det ser sort ud nu. Jeg ser for mig at jeg må udgå. 
Så møder jeg en anden dansk rytter som holder pause. Her får jeg hjælp. Vi prøver først at pumpe med min pumpe – virker ikke. Men han har også en gaspatron. Den virker. Nu er der luft i baghjulet og jeg kan køre videre. Jeg kan næsten ikke takke min hjælper nok. Han har reddet mig. Jeg skylder ham utrolig meget.

Jeg fortsætter nedkørslen. Jeg kan se på klokken at denne punktering har kostet mig 40 minutter. Endnu en nedtur – men jeg kører endnu. Det bliver en rigtig sløj tid. Men jeg vil gennemføre. Jeg skal. 

Ruby Rejser’s sidste depot ligger 3 km før opstigningen mod Alpe d’Huez. Her får jeg mine sidste forsyninger. Og en frisk slange, hvis uheldet igen skulle ske. Sender en SMS om forventet ankomsttidspunkt til Anette som venter ved målet. Nu mangler “kun” de sidste små 14 km op gennem de 21 hårnålesving. Kl. 17:41 begynder jeg opstigningen. 

Det er et rent helvede. Det går utroligt langsomt. Jeg kæmper. Intet tilbage i benene. Jeg tager et par korte pauser opad. Jeg kæmper. Ved sving nr. 7 – Hollændersvinget – kan jeg se hotellerne på toppen. Nu er der ikke langt igen. Jeg kæmper videre. Det var varmt i bunden af opstigningen men her længere oppe er det koldt og blæsende. 

Jeg må ha jakken på igen. Kun et par sving tilbage. Jeg klarer det. Jeg skal. Den sidste km igennem byen er næsten flad. Det er jeg også. 

Kort før målstregen står Anette.Kl. 19:48 kører jeg over målstregen. Jeg har været 2 timer og 7 minutter om at køre op ad Alpe d’Huez. Min dårligste tid nogen sinde. For 2 dage siden gjorde jeg det på 1:30 og slappede endda af.

Min slut-tid bliver 11 timer og 24 minutter, blot 9 minutter fra en sølv-tid. Jeg brugte 40 minutter på min punktering. Hvis dette ikke var sket havde min tid været 10 timer og 44 minutter, en tid som er næsten 2 timer bedre end sidste år. Jeg havde sat næsen op efter noget bedre, så jeg er skuffet. Men ok, som dagen er forløbet kan jeg vist kun være tilfreds.

Efter løbet:

Udlevering af diplom mm, udlevering af “madkurv”. Det er bidende koldt – vi må hjemad. Anette laver dejlig aftensmad til mig.

Dagens positive:

Min gode ven Mogens har også deltaget i dette års La Marmotte. Han startede kl. 07:10 i morges og han kom i mål kl 20:09. Det synes jeg er super flot klaret – han er 70 år – han er sej. Tillykke Mogens.