2014, Rom

En cykeltur på 2.000 km

Alle veje fører til Rom”……….men kan man finde hjem igen?  Hvilke veje skal man følge for at komme hjem?  Kan man gøre det på cykel?

Det har jeg sat mig for at finde ud af. Ikke alene – jeg får hjælp under vejs. Mogens, som jeg sidste år cyklede en del ture sammen med, bla. “SuperBrevetScandinavia”, kører med mig på denne 2.000 km tur hjem fra Rom. 

13/5-2014, ankomst til Rom:

Så er vi kommet frem til Rom og vores cykler og bagage var med og i fin stand. 

Vi har nu samlet cyklerne og gjort dem klar til morgendagens strabadser. Snart vil vi kigge lidt på omgivelserne her i Fiumicino. Vejret er fint. Det er lidt skyet men tørt og 20 grader. I morgen bliver det vist også fint vejr med solskin. 160 km venter os i morgen. De første 30 ind til Rom og så er der 130 til vores første målby.

14/5-2014, Rom – Todi:

Tidlig oppe – kl 4:30 og afgang en time senere. Der er kun lige begyndt at blive lyst. Vi tænder vores lys på cyklerne. Så er der afgang mod øst. Langsomt stiger solen op. Vejret er fint – 9 grader! Det blæser. Fuglene synger. Der er endnu ikke så meget trafik. Der er et par bakker på vejen ind mod Rom. Ved 7-tiden når vi frem til Forum Romanum og Coloseum. Videre mod Peterspladsen i morgentrafikken. Det går ikke så stærkt, der er mange brosten. Peterspladsen er stuvende fuld af mennesker.. Jeg tro paven kommer senere. Det har vi ikke tid til at vente på. Vi fortsætter ud ad byen. Vi finder en glimrende cykelsti lange med floden uden om al trafikken. 

Så går det opad. Bjergene starter. Vi tager det stille og roligt, og det går jo også nedad af og til ! Vi har en stærk modvind og vejene her er utrolig dårlige så vores gennemsnitsfart er lav.

I en lille bjergby bliver Bakken for stejl, mere end 15% Det klarer vi ikke med den vægt vi har med så vi må gå op!!!!

Frokostpause i en lille bjergby ved 13-tiden. Det gør godt og vi kan fortsætte de sidste 50 km. Ved 17-tiden når vi frem til vores overnatningsby, en lille bjergby som ligger højt oppe på en bakke. En stejl bakke fører op til byen. Stigningsprocenten er omkring de 20. Først giver jeg op om vælger at trække, senere bliver det også Mogens tur.

Kan vi finde vores hotel? Nej det kan vi ikke – vi spørger om vej og får glimrende vejbeskrivelser – på italiensk! Kan vi bruge det til noget? Vi søger rundt i de smalle stejle gader og efter næsten tre kvarter lykkes det. Nu skal vi bade og spise. Sikke en tur. I morgen venter en tur af samme slags.

15/5-2014, Todi – Bagno di Romagna.:

Har sovet dårligt i nat !!!

Morgenmad kl 8 – ikke noget at råbe hurra for!

Afgang fra hotellet lidt i 9. Farvel til Todi, en dejlig lille by. Og vi har boet med en helt fantastisk udsigt. Dejligt vejr med solskin, men modvind. De første km en stejl nedkørsel, hvorefter det i de næste ca 100 km går jævnt opad. Vi skyder en fin fart på omkring 21-22 km i timen, ganske fint når det går opad og der er modvind. 

Frokostpause ved 13:30-tiden på en lille travl bar inden det for alvor begynder at gå opad. I dagens løb får vi ialt 1.500 højdemeter i benene. De sidste 10 km går det omsider nedad – herligt, og så er vi fremme ved vores hotel i Bagno di Romagna. Cyklerne i garage og vi får et dejligt tiltrængt bad. 

En rigtig fin cykeldag er vel overstået. 

I morgen venter en flad etape, først går det nedad mod Ravenna og så en flad strækning langt kysten op til Chioggia. 192 km !!! Bare vinden ville vende – vi gider bare ikke mere modvind !!

16/5-2014, Bagno di Romagna – Chioggia:

Glimrende overnatning her på hotellet midt i Appeninerne. Vores cykler har overnattet i kælderen og er klar til dagens udfordringer. Afgang ved 8-tiden, og så går det bare nedad mod Ravenna. Vejret er fint. 

Lige pludselig befinder vi os midt i et væddeløb for veteranbiler. De kører ikke ligefrem langsomt, der kommer vel 4-500 af slagsen imod os. De kører som sindsyge, stærkt og med sindsyge overhalinger. Vi slipper af med dem lige inden Ravenna. 

Her gør vi holdt ved en lille købmand og får lidt væske og lidt frokost inden vi kører videre nordpå ad hovedvejen mod Venedig. Et bar-besøg bliver det også til i løbet af eftermiddagen. 

En super-flad etape med først modvind, senere sidevind og til aller sidst medvind! Kl. 17:30 ankommer vi til vores hotel lidt uden for Chioggia. 192 km, en gennemsnitsfart på ca 24 km/t. 

I morgen går turen mod alperne, som vi kan se her fra hotellet. Der er sne på toppene!!!

17/5-2014, Chioggia – Calalzo di Cadore:

Afgang kvart i otte efter en hurtig kop kaffe og en lille kage. Ud ad landevejen mod Mestre. Der er en del trafik, men det går fint der udad og der er medvind – jo-jo!!

Efter halvanden times tid når vi Mestre. Vi følger nogle super fantastiske cykelstier igennem byen, der dog et sted er spærret af et større marked.. Vi kanter os dog igennem boderne og menneskene. Og så går det videre nordpå med et kort ophold ved en lille bar.

Vi finder også planmæssighed igennem Traviso og snart begynder vi opstigningen mod Dolomitterne. Endnu et lille spise- og væskestop og så går det bare opad til godt 800 meter over havet. Vejret er fint, men det bliver køligere jo længere vi kommer opad. 

Efter 161 km ankommer vi kl 16:30 til vores hotel i Calalzo di Cadore. Her er hundekoldt både inde og ude!!!! Jeg fryser !!!  Nåh – dagen er gået fint. I morgen er det dronninge-etapen og der loves regn – uha-uha, den blir barsk.  

Vi har nu kørt ca en trediedel af turen, der indtil nu er forløbet planmæssig. For få dage siden var vi i Rom. Vi har cyklet fra den italienske vestkyst tværs over til østkysten og videre op til det nordlige Italien. Der har været meget spændende natur på ruten, masser at nyde, masser at kigge på under vejs. Bjerge, vinmarker, olivenlunde og en masse flotte blomster. Roserne står flot og liljerne vokser vildt i grøfterne. Masser af søde små landsbyer har vi kørt igennem. En helt igennem fantastisk cykeltur igennem Italien. I morgen kører vi ud ad Italien og ind i Østrig.

18/5-2014, Calalzo di Cadore – Matrei in Østtyrol:

Dronninge-etapen der blev til turens Konge-etape!!!!!

En kølig morgen, med start lidt i 8 fra Calalzo med kurs mod Østrig. 

Efter godt 15 km starter dagens første stigning op til 1450 meter over havet. Høje stigningsprocenter så i laveste gear op ad bjerget. Det er vildt hårdt. Antonio-passet klares i fin stil. Så en lille nedkørsel inden det igen går opad, nu til over 1600 meter over havet. Kreuzberg-passet passeres også i fin stil. Der er koldt på toppene. Der er en vildt flot natur heroppe i Dolomitterne. Sne på bjergtoppene. Masser af vand i floderne. Flere flotte vandfald. Bøgen er lige sprunget ud, der er endnu anemoner i skovbunden. Her er helt stille. Fuglene synger. Det er en kæmpe oplevelse. Det er en fed fornemmelse at sidde her på sin cykel og nyde det hele, mens man stille og rolig kravler/slider sig op ad bjergene

Så en lang nedkørsel mod Lienz, som vi når efter næsten ialt 100 km. Vi er nu i Østrig. Vejret har været med os. Der var lovet regn, men det blev aflyst. Det er letskyet og en stor del af tiden har vi også medvind. 

Jamen så var det jo meningen at vi skulle køre op til Heiligenblut så vi herfra var klar til morgendagens tur over Grossglockner. (Kongeetapen) Men i Lienz kan vi se og får også bekræftet at Grossglockner er spærret på grund af stort snefald i går nat! Hvad gør man så, når man nu ikke lige har en alternativ plan klar? Panikken breder sig. Jeg kan ikke rigtig finde ud ad om vi skal køre den ene vej rundt om bjerget eller den anden. 

Vi tar en beslutning og kører venstre om bjerget. Efter et stykke tid ser vi at Felbertaurntunnel er på denne rute. Det er ikke tilladt at køre på cykel igennem tunnelen. Panik igen! Vi fortsætter dog og nu er vi endt på et sødt lille gasthaus i den lille østriske by Matrei in Østtyrol. 

Hvordan kommer vi videre herfra? Hvad gør vi nu???? – Læs hvad der sker i morgen.

19/5-2014, Matrei in Østtyrol – Berchtesgarden:

En våd og kold morgenstart. Regnen holdt dog op inden vi kom af sted. 

Et rigtig dejligt ophold på Gasthaus Sonne i Matrei. 

Straks starter dagens første stigning op mod Felberntauern tunnelen. Det sidste stykke med rigtig voldsomme stigningsprocenter. Faktisk må man slet ikke cykle her op til på grund af vejarbejde, hvilket de gjorde meget tydeligt opmærksom på ved betalingsanlægget. De havde fulgt os på deres TV skærme!! Vi får dog stillet en vogn til rådighed, som kører os og vores cykler gennem den godt 5 km lange tunnel. 

På den anden side af tunnelen er vejret væsentligt bedre. Her møder vi et par danskere i en autocamper. De er ved at dåne af forbløffelse over den tur vi har gang i.

Så går det stærkt nedad til hovedvejen i dalen. Så mod Zell am See. Her får vi frokost og så fortsætter vi videre nordpå ud ad Østrig. Dejlig varmt vejr og en let medvind, sådan skal det være. Efter at have passeret grænsen til Tyskland kommer endnu en lille stigning og så !!!! Ja så er vejen, som vi havd planlagt spærret. UMLEITUNG. Nåh – vi følger skiltene og får dermed nogle yderligere km i benene. Ialt er det i dag blevet til 150 km og ialt ca 1.400 højdemeter. En gennemsnitsfart på 21,4. Ganske pænt. 

Nu er vi landet her i Berchtesgarden ved Køniger See, helt nede i det aller sydøstligste af Tyskland. I morgen begynder den lange rejse nordpå gennem Tyskland. 

Vi har nu kørt 950 km, mangler 1.050. De værste  bjerge er overstået, der mangler dog endnu lidt højdemeter. 

I morgen venter 174 km op langs mellem Østrig og Tyskland til den lille by, Aiterhofen. 

Om dagen cykler vi jo det bedste vi har lært.  Aftenen bruges til mange forskellige ting. Det sker vi trænger til et lille bad efter dagens strabadser. Ja – nogle gange kan det ske at der vaskes lidt tøj!!  Og så skal jeg jo for eksempel skrive lidt på min lille blog og prøve at lægge nogle billeder op (det er dog ikke altid det lykkes, internettet hernede kører på modem-niveau). En lille gåtur blir det som regel også til.  Og så skal vi jo også ha noget at spise – nogen mere end andre! På et tidspunkt skal vi også sove – nogen bedre end andre!!

20/5-2014, Berchtesgarden – Aiterhofen:

Super fint vejr fra morgenstunden ved Kønigersee i Berchtesgarden med udsigt op til en vis sommer-residens højt oppe i bjergene!!!! Den får fingeren!!!

Efter et godt morgenmåltid er der afgang nordpå.. Nu går det hjemad.  Efter et par stigninger går det fint der ud af. Gode landeveje, dog med en del trafik. Landskabet ændrer sig. Alperne forsvinder snart bagude. Det er det åbne landska nu. Her dyrkes foder til dyrerne. Der høstes græs.  Længere nordpå dyrkes korn. På et utal af bygninger, lader og udhuse er opsat kæmpe store solfange-anlæg. De er sgu fremme i skoene hernede, der er sikkert nogle gode tilskudsordninger! Nogle fantastisk søde østtyske landsbyer passeres. En dejlig tør dag. Solen skinner. Det det varmt – ca 25 grader. Vi må have nogle ekstra væskestop. De sidste 20 km må vi dreje væk fra den planlagte rute. Vejen som jeg havde planlagt hjemmefra er blevet til en motor-trafikvej, så vi må køre fra. En flink tysker forklarer mig vejen, og hans beskrivelse holder fint. Ved godt 17:30-tiden når vi frem til vores hotel her i Aiterhofen. Det blir  til 179 km, en meget lang og meget varm tur. Rigtig dejligt sted vi er kommet til og her er fint stille vejr, så vi kan sidde uden for og spise. 

21/5-2014,, Aiterhofen – Konnersreuth:

Solskin fra morgenstunden. Stille vejr. Vi triller stille og roligt der ud af. Kører gennem Straubing. Byen ser rigtig spændende ud. Tar et par billeder. Så kører vi over Donau. Den flyder stille og roligt. Svag medvind solskin. Små stille veje. Sådan en dag er alt dejligt. Det er sgu bare om at nyde det. Efter små 20 km starter dagens første rigtige opstigning. Over nogle få km stiger vi 300 meter opad. Det er varmt. Temperaturen stiger – nærmer sig 25 grader. Et par pauser må indlægges, vi må ha væske. Solen bager. Afvekslende landskaber. Små hyggelige østtyske byer. Temperaturen stiger til 30 grader. Det er varmt. Det går opad, og så lidt ned, så opad igen. Ned til byerne. Op fra byerne. Marker, skove. Her er alt. Nej her er ingen østtyske Trabanter. Næh, man har fået BMW, AUDI, MERCEDES. Vejene er fine, husene er nyistandsatte og med solceller på taget, selvfølgelig. 

Efter 162 km når vi frem til Konnersreuth, en super sød lille by. Det blev en rigtig lang og varm etape. Over 1800 højdemeter. Gennemsnitsfart 20 km/t. Efter sådan en lang, anstrengende dag skal man ha en øl.

22/5-2014, Konnersreuth – Zeitz:

Kl 18:00 ankommer vi til Zeitz, en lille østtysk by 15 km nord for Gera. Det blev endnu en rigtig varm dag på cyklerne og bakkerne var ubønhørlige. Det er bare gået op og ned hele dagen og hver gang med stigningsprocenter mellem 10 og 16. Det er især omkring de små byer, som vi kører igennem at den er gal. Byerne ligge enten oppe på toppen af en bakke eller er gemt nede i bunden af en dal. For pokker da!!! Og så i den varme, med temperaturer op over 30 grader. 

Vi er i dagens løb kørt gennem nogle rigtig store skovområder ad nogle små bulede veje. Vi har på etapen passeret disse større byer: Selb, Plauen og Gera. Og nu er vi altså i Zeitz. På et lille pensionat midt i byen. Vi har været ude at gå en lille aftentur rundt i byen i dette herlige sommervejr. Byen er, som flere af de andre byer vi er kørt igennem i dag, rigtig trist og fyldt med rungende tomhed. Vi er mange år tilbage i tiden her.

I dag er det blevet til 156 km med 1.800 højdemeter. Næsten 10 timer på landevejene. Gennemsnitsfart på 19 km/t., hvilket er ok, når vi tager i betragtning af at vi de sideste 20 km af dagens etape kørte noget rundt for at finde en alternativ rute. Det lykkedes med go hjælp fra en tysker på racercykel.

23/5-2014, Zeitz – Ziesar:

Afgang fra vores hotel kl 8:15. Solen skinner.

Det blev et billigt ophold her: 80 EUR for aftensmad med 1 liter øl pr mand, morgenmad og overnatning i lejlighed med to stuer en suide.

Efter lidt roderi finder vi vejen ud ad byen og så går det nordpå ad flade landeveje, noget af en kontrast til de tidligere dage. Vi passerer flere større byer i dag, bla Leipzig og Dessau. Ikke de mest charmerende byer i verden. Triste og kedelige. Vi skal passe på skinnerne og sporvognene. Masser af veje med toppede brosten sætter vores fart betydelig ned. Vi følger så vidt mulig også cykelstierne. Det er noget af en udfordring. 

Ude på landevejene støder vi også på dårlige strækninger med brosten. Nogle steder har man bare lagt et tyndt lag asfalt over de gamle brosten. Det holder altså ikke længe, og vejene er meget bulede. Men ellers en stille og rolig dag, vi skal bare køre fladt og langt. Vejret er ikke så varmt som de foregående dage, kun omkring 20-25 grader. Gråvejr, på et tidspunkt ser det ud til at der kan komme regn, men det udebliver. 

171 km med en gennemsnitsfart på godt 21 km i timen. Nu kan vi snart se hjem. Vi mangler kun ca 400 km af denne herlige tur.

24/5-2014, Ziesar – Plau am See:

En flad etape på 152 km. Åbne landskaber. Større skovområder. Modvind. Gråvejr senere sol. Dagen forløber meget stille og roligt. 

Og dog, det er lørdag og rundt omkring i de små landsbyer er det som om at folk er livet lidt op. I flere byer er der små folkefester med grill og musik. Man hygger sig i det dejlige vejr. 

Så får vi øje på en stork på et af hustagene. Så en til og så to og så..!!

Her er overflod af storke, de er alle steder.

Ved 16-tiden ankommer vi til Plau am See. En meget smuk lille by. Her er ingen kedelige huse. Alt er sat i fin stand. En lille kanal skærer igennem byen. Her er turistbåde. Det blir en rigtig flot sommeraften i den lille by.  Nu er der kun godt 90 km tilbage at køre i Tyskland. Så en lille sejltur og så er vi hjemme i Danmark.

25/5-2014, Plau am Nee – Nykøbing Falster:

Jeg har for en gangs skyld sovet godt i nat. Jeg var dog vågen på et tidspunkt i løbet af natten, en lille nattergal sang så fint.

Afgang kl 8 med kurs mod Rostock.  Solen skinner. Vi er godt nok heldige med vejret på denne tur. Jeg har snart ikke mere solcreme. 

Endnu en flad etape, endnu en dag med svag modvind. Det går fint på landevejene med gode veje, men når vi køre igennem byerne er vejene rigtig dårligt, med brosten flere steder. Det værste vejstykke finder vi det sidste stykke vej til færgen. 2 km med en skrækkelig brostens-belægning. Klokken lidt over tolv når vi frem til færgeterminalen og kl 13:30 sejler færgen mod Danmark.

En kort cykeltur fra Gedser til Nykøbing F., denne turs sidste overnatning. Her på Falster der der også rimelig fladt. Der er mange – rigtig mange huse til salg!!! 

I dag har vi ialt kørt 122 km – ren afslapning. I morgen bliver det el også godt vejr så der er lagt op til ren paradekørsel op ad den gamle hovedvej 2 forbi Vordingborg, Køge, Greve, Brøndby, over fælleden til Dragør. Forventet ankomst ved 17-tiden. Nu må vi se om det holder.

26/5-2014, Nykøbing Falster – Dragør:

Vi er de eneste gæster på vandrehjemmet i Nykøbing F. Vi får serveret et overdådigt dansk morgenbord. 

Kl 8:45 lyder startskuddet til Tourens sidste etape. Vi kører stille og roligt gennem det danske sommerlandskab. Op over Falster. Op over Storstrømsbroen. (Den ser rigtig slidt ud – den holder nok til vores vægt, men kan den holde ret meget længere til tog og tungere trafik??)

En lille pause efter vi har passeret Vordingborg. Så et par bakker op mod Rønnede. Ved 1-tiden når vi frem til Herfølge, hvor vi får en fantastisk lækker frokost hos Hjørdis og Ove – I er super fantastiske !

Mætte og veltilfredse triller vi videre. Passerer Køge og Solrød. Der er flag på busserne. Rønnebærtræerne blomster, også rød- og hvidtjørnen. Det er bare så flot. Sikken velkomst.

I Greve står Anja, Lars, Jasmin og Viktor. De har skrevet på cykelstien. Det her er rigtig dejligt. Vi hygger os lidt inden vi igen må videre.

I Brøndby når vi afskedens time. Vi må skilles. Mogens kører mod Østerbro og jeg drejer fra og kører over Fælleden mod Dragør. 

17:30 når jeg målstregen. Anette og naboer tager imod. Der er flag overalt. 

Dagens etape blev på 130 km.

En velfortjent kold øl. Fantastisk aftensmad. Anette serverer mine livretter og hun har overgået sig selv. Superlækkert. Dejligt. Fantastisk. 

Bagefter en lille gåtur langs stranden i sol nedgangen. Det er super dejligt at være hjemme igen. Tak til alle som har gjort denne dag så dejlig.

En fantastisk rejse er slut. Tænk – jeg har cyklet fra Rom til Dragør. Ialt 2.000 km. Nu skal der slappes af !!!!