Dette års helt store udfordrings-tur går til de franske alper.

Min søn Simon og jeg kører i bil ned til de franske alper og prøver kræfter med nogle af de legendariske alpe-stigninger kendt fra Tour de france.

Turen er inspireret af cykelløbet “La Marmotte”.

Planen er at vi skal køre 3 bjerg-etaper, en hver dag. Alle turene starter og slutter i Bourg d’Oisans (744 m.o.h.)

Første dag går turen til Col du Glandon(1.924 m.o.h.) og videre til Col de la Croixde Fer(2.067 m.o.h.). En tur frem og tilbage på ialt 78 km.

Dag 2 går turen til Col du Lautarat(2.058 m.o.h.) og videre til Col du Galibier(2.645 m.o.h.). Frem og tilbage en tur på 100 km.

På vejen op mod bjergtoppene er der en del tunneller – så vi må huske lygter.

Dag 3 bliver en ganske kort tur. Vi skal bestige Alpe d’Huez (1.850 m.o.h.), en tur på små 14 km. Men det går opad hele vejen.  

Hotel:

Vi har bestilt overnatninger på “Hotel de Milan”i byen “Bourg d’Oisans” beliggende ved starten af opstigningen til Alpe d’Huez. 4 overnatninger. Ankomst 03.09.2012 – Afrejse 07.09.2012. Hotellets beliggenhed er perfekt til vores planlagte ruter i området.

Forberedelser og træning:

18/7-2012: Træningstur til Hallandsåsen

Vi kørte i bil op til rastepladsen ved Hallandsåsen. Den planlagte rute var på 61 km med ialt 1.383 højdemeter. Ialt 7 bakker ventede forude med gennemsnitlige stigninger på mellem 4-10%. Bakker af en rimelig længde – en rigtig god forberedelse til Alperne.

Vi havne besluttet os for at køre op ad bakkerne i vores eget tempo og det viste sig at vi kører i næsten ens tempo og også når vi kører nedad. Vi havde begge en go fornemmelse på bakkerne.

Vi startede turen i tørvejr men den sidste trediedel af turen var det øs-regnvejr!!  En rigtig god tur der gav en lille forsmag på hvad der venter i alperne.

21/8-2012: Træningstur til Kullen

Der er nu kun små to uger til den første alpe-etape. Der er ikke de store bakker på Amager, derfor tog jeg på en træningstur til Sverige. Ved Mölle nær Kullen er en bakke på godt en kilometers længde – ikke voldsom lang – men en høj stignings-%, der et par gange når 12%. Jeg kørte op ad bakken 3 gange!!! 

Dagbog fra turen:

Tirsdag, den 4. september 2012:

Dagens tur går til Col du Glandon og Croix de Fer. 

Efter et “overdådigt” morgenmåltid er det på med cykeltøjet. Vejret ser ud til at kunne blive lidt af hvert. Simon vælger det korte out-fit – jeg vælger lang trøje og løse overtræksben. 

Kl 9:30 er der afgang. De første 10 km er der flad landevej lige til at komme igang på. Så en lille stigning  og så nedad igen. Og så starter de ca 22 km opstigning mod Col du Glandon. Og det går bare opad – med 8-11%. Jeg får det hurtigt for varmt og må stoppe for at tage noget af tøjet af. Simon fortsætter. Jeg følges med et par andre der skal samme vej! Det er varmt – solen skinner, her er en fantastisk udsigt til sneklædte bjerge. Efter en lille nedkørsel går det igen opad. 10-13%. Og det blir bare ved og ved. farten er ikke så høj  jeg kører vel omkring 8-9 km i timen. Simon ser jeg ikke noget til. Han må være et stykke foran. Jeg passerer en opdæmmet sø. Vegitationen bliver mere og mere sparsom. Snart er her kun græs – og masser af får, flere hundrede – også på vejen. En fårehyrde og hendes hund forsøger at holde styr på den store flok. 

Efter en sveddryppende tur når jeg frem til restauranten ved lige før Col du Glandon. Her står Simon og venter på mig. Han har dog kun ventet et par minutter siger han. Vi har begge kørt herop med en gennemsnitsfart på 14,0 km/t. Vi fortsætter de sidste 200 meter til toppen. Herfra der der en fantastisk udsigt. Efter et stykke tid fortsætter vi de sidste 2-3 km op til toppen af Croix de Fer. Jeg vinder spurten. Så er er frokostpause i solen på restauranten. Her er skønt. Og dejlig varmt 23 grader og fuld sol. Skønt.

Både Col du Glandon og Croix de Fer indgik i årets Tour de France.

Efter et “lille toiletbesøg” kører vi nedad. Det går stærkt, nogle steder rigtig stærkt. Flere steder med over 50 km/t. Snart er vi nede igen og tilbage på vores hotel. 

Det blev til ialt 80 km. En rigtig dejlig og hård tur. Vi er begge meget tilfredse. Cyklerne parkeres i cykel-kælderen og så trænger vi vist til et bad. Og nu regner det!!

Onsdag, den 5. september 2012:

Col du Lautaret og Col du Galibier

Det er ikke hver dag man får lov til at køre næsten 50 km på cykel og hvor det går opad hele vejen!! Men det var altsa hvad vi fik lov til i dag. I gråvejr og kulde! Turens første mål er Col du Lautaret. Der er ca 40 km hertil med en gennemsnitlig stigningsprocent på mellem 6-7%. Vi følges ad næsten hele vejen. Jeg når dog toppen lidt før Simon. Fra Lautaret er der ca 9 km til Col du Galibier. På dette stykke får stigningen en tak opad. Her er helt bart og det er kun en smal vej med klipper på den ene side og dyb afgrund på den anden side. Men en flot udsigt!!! Navnene på flere af rytterne fra sidste års Tour de France står stadig malet på vejen. Chris Anker, Andy, Frank o.s.v.) Jeg har gode ben og kører en lille smule hurtigere end Simon. Ved restaurenten lidt før toppen venter jeg på Simon. Den sidste kilometer op til toppen har en stigningsprocent på 12% i gennemsnit med flere meget skarpe hårnålesving. Så kører vi over målstregen. Vi gjorde det igen.

Der er rigtig mange andre ryttere heroppe, 2.642 meter over havet. Og her er koldt, rigtig koldt. 10 grader!! Efter en cola på restauranten går det nedad i susende fart. Det er en rigtig kold tur, selv om vi har taget ekstra meget tøj på. Vi fryser. 

I en lille by ca halvvejs nede spiser vi frokost. Her skinner solen og her er dejlig lunt – Skønt.

Så kører vi det sidste stykke hjem til Bourg d’Oisans. Ikke så hurtigt for Simon’s cykel er begyndt at sige mærkelige lyde !! Så vi må lige til cykelmekaniker med Simons cykel. Den er helt gal med baghjulet. Det kammer over. Heldigvis får han det lavet med det samme så vi kan køre op ad Alpe d’Huez sammen i morgen. Endnu en super dag i de franske alper. 

Torsdag, den 6. september 2012:

Alpe d’Huez og Col du Sarenne.

Det er den store dag. Solen skinner, det er lunt, tegner godt til dagens etape: Alpe d’Huez. Først kører vi en lille opvarmningstur på 25 km inden det går løs. Kl 11:00 starter vi for foden af opstigningen til Alpe d’Huez. Og det starter hårdt. Rigtig hårdt. Vi kigger simpelthen direkte ind i asfalten. Her i starten er stigningen mellem 10-13%. Sikke en start. Vi følges pænt ad. Bliver overhalet af nogle og vi overhaler andre. Vi er rigtig mange ryttere på denne lille bakke. Efter nogle km falder stignings procenten til 8-10. Der er 21 hårnålesving til målet. I hvert sving står et skilt med svinges nummer, så man kan se hvor langt man er nået og hvor langt man har igen til toppen. Vejen flader lidt ud i svingene og så går det opad igen. Der skal kæmpes – og det gør vi. Fantastisk at sidde på sin cykel her på dette legendariske bjerg. Og så er der en flot udsigt både opad og nedad. 

Efter 1 time og 28 minutter når vi toppen. Vi er trætte og glade. Vi gjorde det. Det er stort det her. 

Vi tager en lille cafe-pause og beslutter os for at køre en anden vej hjem. Ad en lille vej går det op mod Col du Sarenne i 1999 meters højde. Det er svedende varmt og det er hårdt.Benene er godt brugte efter turen op ad Alpe d’Huez. Endelig når vi toppen af Col du Sarenne. Der er en fantastisk udsigt. Vi kravler op på en klippeafsats hvor vi kan se ud over bjergene og vi kan se ned i dalen og vi kan se vejen vi skal ned af. Den går stejlt ned!!

Der er malet “danger” tværs over den vej vi skal nedad. Og det er helt korrekt. Vejen går stejlt nedad og den er elendig med huller og sten på vejen. Uha for en tur. Jeg bremser hele vejen, og synes ikke det er ret sjovt. Simon går mere frisk til den og snart er han væk. Jeg stirrer stift ned i vejen, prøver at holde blikket væk fra afgrunden. Jeg kører langsomt rundt i de mange hårnålesving.

Jeg møder flere ryttere som er på vej opad. De ser godt brugte ud. Længere nede kommer der bevoksninger på begge sider af vejen og jeg blever mere tryg og tør give den mere gas. Så møder jeg Simon der har ventet på mig.

Vi følges ad det sidste stykke vej hjem til hotellet.

Vel hjemme pakker vi cyklerne i bilen. De har gjort det rigtig godt. – Det har vi også. Nu skal vi ha kage og øl!!! 

Bagefter skal der uddeles trøjer !!! 

 ———————–

Det har været nogle fantastisk dejlige dage i de franske alper. Vi har prøvet kræfter med nogle af de legendariske bjerge der jævnlig indgår i Tour de France. Efter disse få dages smagsprøver har vi fået fornemmelsen af hvilke fantastiske præstationer rytterne i Touren yder. De fortjener stor respekt.

Simon og jeg har haft nogle super dejlige dage sammen. Tak for en dejlig tur Simon.