2013, Mont Ventoux og Alperne

Med fly til Geneve. Desværre var min cykel ikke med flyet, den kom først med aftenflyet. Så vi havde en del ventetid i lufthavnen. Noget af ventetiden brugte vi dog på en lille rundtur i vores lejede bil rundt omkring Geneve. Vi måtte derfor køre om natten til vores første overnatningssted i Bedoin, hvortil vi ankom kl. 5 om morgenen. Det blev til en meget kort “natte-søvn”. Efter en sen morgenmad pakkede vi vores cykler ud.

Mont Ventoux : (26/8-2013)

Endelig – kl 12 startede vi opturen mod toppen af det skaldede bjerg. i dejligt vejr. Solskin og lunt ved starten fra Bedoin. De første kilometer var stigningen ikke så slem. Men så kom det. Der var varmt på bjerget gennem skoven med høje stignings procenter. Det blev ved og ved. Min fart var ikke særlig høj. Der måtte kæmpes for hver km. Simon trak hurtigt fra mig. Han har gode ben. 

Der var mange andre ryttere på bjerget. Jeg blev overhalet af nogle, men jeg overhalede også flere. Ude af skoven, godt halvvejs fald stigningsprocenten lidt og jeg fik lidt mere fart på cyklen. Sørgede for at drikke i varmen. Det gik helt fint nu. Et flot skue op mod toppen. En imponerende tur gennem stenørknen. Der blev kæmpet.

Efter 2 timer og 18 min nåede jeg toppen. Simon var ankommet nogle minutter før og stod og ventede. 

På nedturen gjorde gjorde vi holdt ved mindesmærket for Tom Simpsom, der døde her på Tour de France etapen i 1967. 

En kanon tur. 

La Marmotte – turen: (27/8-2013)

I dag vil vi forsøge at køre ruten til et af det hårdeste europæiske cykelløb – La Marmotte.

Distancen er på 172 km og vi skal over 4 legendariske bjergtoppe: Col du Glandon, Col du Telegraph, Col du Galibier og L’Alpe d’Huez.

Kl 8:15 er der afgang fra Rochetaille, hvor vi bor. Den første del af etapen op mod Glandon er rimelig flad, men efter 6 km begynder opstigningen med stigningsprocenter mellem 6-10%. I starten følges vi ad, men Simon har gode ben, han kører af sted, mens jeg forsøger at finde et for mig acceptabelt tempo. Efter 12 km kommer en kort barsk nedkørsel, hvorefter det går brat opad med op til 11%. Det er en hård start på dagen, efter 29 km og 2 timer og 18 min når jeg toppen af Glandon i 1.924 meters højde. Simon venter – han har været her i 10 min. De obligatoriske billeder bliver taget. Og så går det nedad!!!!!!! Uha det går stejlt ned, og vejen er smal med masser af hårnålesving, dårlig vejbelægning og ingen vejafskærmning i vejkanten. Det er noget af en prøve. Det er uhyggeligt. Vi når dog helskindet ned i dalen på den anden side af bjerget.

Her kommer et fladt stykke landevej. Vi kommer dog i tvivl om vi kører den rigtige rute, vores GPSer viser noget forskelligt, efter et stykke tid bliver vi enige om at vi er på rette vej, hvilket snart bliver bekræftet af skiltene mod det næste bjerg.

For foden af opstigningen mod col du Telegraphe og Col du Galibier, den lille by St.Michel-de-Maurienne, får vi lidt frokost. Så starter opstigningen – 35 km opstigning venter forude. Først op til Col du Telegraphe i 1.566 meters højde. Der er 12 km op til toppen. Igen kører Simon og han når toppen nogle minutter før mig, så han må igen stå og vente!

Vi tager en lille velfortjent pause, køber lidt at drikke og får nogle energi-bar mm.

Så er der en kort nedkørsel mod vintersportsbyen Valloire, hyggelig lille by, som vi passerer og tager fat på de resterende 17 km mod toppen af Col du Galibier i 2.646 meters højde. Det er en barsk omgang med stigningsprocenter mellem 8-10 %. Det virker uendeligt. Vi følges ad det meste af vejen. Kæmper begge to. Endelig når vi toppen. Her er hundekoldt – ca. 4 grader, så det skal gå hurtigt med af få taget billeder. Vi kører en km ned på modsatte side til en lille restaurant, hvor vi får vand og cola og varme. Klokken har nu passeret 17 og der er ikke mange ryttere heroppe. Efter en lille pause går det nedad i omkring 40 km. Selv om vi har pakket os godt ind, så er det en virkelig kold nedtur.

Vi er lidt i tvivl om vi kan nå det sidste bjerg inden det bliver mørkt, men vi beslutter alligevel at køre op til L’Alpe d’Huez, i 1.845 meters højde – en lille tur på ca 14 km. 

Simon er fast besluttet om at køre hele vejen til toppen, mens jeg er lidt mere forbeholden, dels på grund af det fremskredne tidspunkt – klokken er 19:30 (det bliver snart mørkt), pg dels på grund af træthed.

Vi tager fat på de 21 hårnålesving. De første 2 km af stigningen er de værste. Men de næste km er næsten lige så slemme. Det er virkelig hårdt. Simon kører fint der udaf, jeg kæmper mig opad i mit eget tempo, der dog bliver langsommere og langsommere. Efter 8 af de 21 sving stopper jeg. Der er ikke meget lys tilbage, og jeg orker bare ikke mere. Sender en SMS til Simon om at jeg kører hjem og henter bilen, så jeg kan hente ham på toppen. Kl 21:10 når Simon toppen og lidt efter når jeg frem med en dejlig varm bil til en træt men glad Simon, der har gennemført “La Marmotte” – jeg mangler 9 km, men har det ok med det.

Det blev en rigtig lang dag i de franske alper. Kl 22:00 var vi tilbage i vores Mobil-home. Et dejligt varmt bad, aftensmad og så til køjs. I morgen tar vi en velfortjent hviledag.

Alpe d’Huez og Col du Sarenne: 29/8-2013)

Vejret er rigtig dejligt med masser af sol og varme. Det bliver de korte ærmer i dag !!!

Dagens planlagte opgave er at køre op ad de 21 hårnålesving til L Alpe d’Huez. Og så samme vej tilbage. 

Kl 10 er der afgang fra Allemond. Først en lille opvarmningstur ad landevejen de ca 7 km ned til Bourg d’Oisans. Vi kører gennem byen og i rundkørslen drejer vi ind på vejen mod L’Alpe d’Huez. Ved startskiltet for foden af opstigningen 0-stiller vi vores GPS’ere og så er vi klar til de knap 14 km mod toppen. Nu er det bare med at finde sit eget tempo og så stille og roligt æde sig igennem de 21 sving. Simon kører lidt hurtigere end mig, men han er dog her i starten ikke længere væk end jeg stadig kan se ham. Det er hårdt her i starten men netop i dag synes jeg det kører rigtig godt for mig, i modsætning til de andre dage hernede, hvor jeg ikke rigtig har kunne få det til at fungere. Jeg bliver overhalet af nogle stykker, men jeg overhaler flere. Jeg har et rigtig godt tråd. Min gennemsnitshastighed her i starten, hvor stignings-% er over 10, er 8,5 km/t. Langt bedre end forleden dag. Jeg kan stadig ane Simon forude. Min tid sidste år på bjerget var 1:28. Hvis det fortsætter sådan som det er startet kommer jeg tæt på denne tid.

Jeg passerer sving nr. 13, som var det sving jeg vendte om i forleden aften. Det kører fint for mig. Pulsen ligger næsten konstant på 157. Jeg overhaler flere ryttere på vej opad. Sørger for at drikke i hvert af de lange sving, hvor kun er en svag stigning. Stille og roligt bevæger jeg mig opad, og hastigheden holder jeg fint. Efter godt en time passerer jeg Huez by, nu er der kun små 4 km tilbage. Jeg må også huske at nyde udsigten, den er helt fantastisk.

Så nærmer jeg mig L’Alpe d’Huez. Jeg får fornyede kræfter. Der er marked i byen!!!!! Boderne står midt på vejen. Jeg kører igennem, der er ikke voldsomt mange mennesker. Så igennem den lille tunnel og så den sidste kilometer op mod målet. Et lille stykke går det nedad mellem alle hotellerne, så til venstre i rundkørslen og de sidste meter om mod målstregen, hvor Simon står og venter.

Jeg er træt men glad. Min tid: 1:32:28. Det er helt ok. Simons tid: 1:28:00. 

Efter den obligatoriske fotochance kører vi ned i byen og får en cola. Kigger på alle de andre motionister som på deres cykler er på vej mod deres store mål. 

Det var ellers meningen at vi nu bare skulle kører ned igen og hjem til vores hytte og slappe af!! — Men nej – Simon får den ide at vi da skal køre videre op til Col du Sarenne. En lille tur på små 10 km og yderligere 300 meter højere oppe end L’Alpe d’Huez.

Det er så også den samme rute som årets Tour. 

Vejen ud mod Col du Sarenne er smal og i rigtig dårlig stand. Landskabet er fuldstændig øde. Her er kun klipper og græs. En fårehyrde og hans hunde kæmper med at få samling på fåre-flokken. Flere hundrede får er ved at blive samlet i en stor fold. Vejen snoer sig først nedad og så går den igen opad mod toppen af Col du Sarenne i 1.999 meters højde. Der er en helt fantastisk udsigt her oppe fra. Ubeskrivelig flot. Bjerge med sne på toppen, skyer og blå himmel hele horisonten rundt.

En lille pause og så påbegynder vi den lange halsbrækkende nedkørsel. Smal, dårlig vej, sten og grus flere steder. Ingen afskærmning i vejsiderne de første km. Længere nede er der mere bevoksning og så føler man sig mere tryg. Vi når op på ca 60 km/timen. Vi kommer ned til landevejen og fortsætter tilbage mod Bourg d’Oisans. I årets Tour kørte de til højre i rundkørslen og tog turen op til L’Alpe d’Huez en gang til. Vi drejer til venstre og kører ind til byen og får en lidt forsinket, men velfortjent frokost. Kl 16:30 er vi tilbage ved vores mobilhome i Allemond.

En rigtig god dag i bjergene er slut. 66 km blev det til i dag. SUPER TUR

Col du Sarenne: (højde = 2.000 m)

Længde (fra Alpe d’Huez) =  8,4 km. Højdeforøgelse=  306 m

Gnsn stignings-%=  7,8 %. Min tid=  36 min.

Col de la Madeleine: (31/8-2013)

Det sidste bjerg på denne alpe-tur er Col de la Madeleine beliggende 2.000 meter over havet. Vi har smidt cyklerne i bilen og kørt til La Chambre for foden af stigningen. 

Vejret er dejligt med sol fra en skyfri himmel, vindstille og ca 25 graders varme. Perfekt! 

Fra La Chambre er der 19 km til toppen. Det går op hele vejen med en gennemsnitlig stignings-% på 8,0.

Straks fra start kører Simon frisk af sted. Jeg finder mit eget tempo. 

For hver km står der en hvid/gul sten i vejsiden med angivelse af hvad stignings-% er for den næste km og hvor højt man nu er oppe. Disse sten står på næsten alle bjergstigninger hernede. 

Årets Tour var også denne vej forbi, vejen har tydelige spor med navne på feltets ryttere malet på asfalten. 

Jeg/vi er næsten alene på bjerget, her er kun få andre ryttere. Efter nogle km taber jeg Simon af syne forude. Jeg føler mig helt alene på bjerget. Min gennemsnitsfart ligger lige under 9 km/t – det går bare opad og opad, det er varmt. Det er hårdt. Ingen pauser. Holde rytmen. Huske at drikke. 

Halvvejs – 9 km tilbage 

Der er ca 40 hårnålesving på vej op. Der er nogle fantastiske udsigter ned i dalen og op over bjergene. Små bjergbyer passeres under vejs ligesom øde skisports områder med lukkede hoteller. 

Græshopper! Her er virkelig mange græshopper. De er store og de er grønne. Der er gang i musikken. Og fluer – de sværmer om os, vi sveder, jeg tror de kan li det. 

5 km tilbage – trægrænsen passeres – 4 km tilbage. Sveden løber, det gør ondt i lårene. Det går op og op, op og op, uden ende. 

3 km tilbage, 2 km tilbage og jeg kan se 1-km-stenen oppe over mig efter det næste hårnålesving. Jeg får fornyede kræfter. 500 meter tilbage. 200 meter, jeg kan se Simon står og venter. Og så endelig triller jeg over målstregen toppen af Col de la Madelaine. Efter 2 timer og 13 min. Faktisk en rigtig fin tur. Et dejligt bjerg. Simon var 7-8 min hurtigere. 

Her fra toppen er der udsigt til Mont Blanc, der dog er indhyllet i skyer. Efter en lille pause suser vi nedad. Det tager små 30 minutter!!!

Vel hjemme på campingpladsen pakker vi cyklerne sammen og gør klar til hjemturen i morgen. Det har været nogle fantastiske dage med masser af bjergkørsel.