2015, La Marmotte

La Marmotte 2015

I år skal jeg og Simon deltage i et af de hårdeste cykelløb i Europa: La Marmotte , et én-dags løb på 174 km med 4 berømte bjergtoppe i de franske alper.

Med 174 km og med 5.180 højde-meter, kan denne rute sammenlignes med en af de mest udfordrende bjerg-etaper i Tour-de.France.

Ca. 7.000 deltager hvert år. Især mange danskere.

Dato i 2015: Lørdag den 4. juli.

Løbet er opkaldt efter et alpe-murmeldyr, som lever i området.

På grund af reparationsarbejde i en tunnel på den oprindelige rute, med vej-lukning til følge, er ruten på dette års La Marmotte blevet ændret. 

På årets rute er nu disse bjerge:

Col du Glandon (1.924 m)

Montvernier Hairpins (777 m)

Col du Mollard (1.630 m)

Col de la Croix de Fer (2.058 m)

Alpe d´Huez (1.880 m)

Start i Bourg d´Oisans og mål på Alpe d´Huez

Ialt 176 km og 5.100 højdemeter.

Spændende at prøve nye bjerge. Vi har tidligere kørt den oprindelige rute, så gensyns-glæden må vente til en anden gang.

Montvernier

3. Juli 2015, dagen før dagen.

I morgen går det løs. Vi har begge skruet ned for forventningerne. Der er ekstremt varmt hernede, mellem 30 og 40 grader, en bagende sol og ingen vind. Vi har været på træningsture onsdag og torsdage. Det har ikke været nogle særlig gode oplevelser. Varmen er alt for hård for os. I dag har vi hviledag. Cyklerne skal efterses og vi skal forberede os til morgendagens strabadser. 

Vi har været til informationsmøde, hvor der var stort fokus på den ekstreme varme. Vi skal ikke køre efter en bestemt tid. Om vi når det inden for tidsgrænsen er også meget usikkert. Målet er at vi skal kæmpe os hjem.

4. juli 2015, La Marmotte :

 Vi starter nedkørslen fra Alpe d´Huez til målområdet i Bourg d´Oisans kl. 06:50, en time før vores starttid. Det er en flot tur ned gennem de 21 hårnålesving. Vejret er flot med temperatur omkring 20 grader. Vi standser ved Ruby Rejser´s bus for at aflevere overtrækstrøje. Simon har problemer med klampen på sin ene cykelsko og kører ind mod byen for at finde mekanikerhjælp. Han får dog selv klaret det. 

Det er et fantastisk syn med mere end 7.500 cykelister, som sild i en tønde står venter i de små gader i Bourg d´Oisans. 

Præcis kl. 8:00 passerer vi start-stedet. Masser af tilskuer. Selv om vi er omkring 3.500 i vores startgruppe kl 7:50, så kommer alle fint fra start og jeg føler at vi har go plads på vejen, som selvfølgelig er afspærret for al anden trafik. 

En lang slange af cykelister kører ud ad den her i starten flade landevej. Fantastisk, man bliver helt høj! Og man bliver nærmest suget med af dette store felt med en fart omkring 40 km/t. Fin start på dagen. Men snart går det altså opad, og den katastrofale tur i onsdags sidder stadig i baghovedet !

Og så – efter 15 km begynder opstigningen mod toppen af Col du Glandon. Det går forbløffende godt de første 5-6 km stigning igennem skoven. Temperaturen er behersket. Så en kort brat nedkørsel som i bunden skifter til en meget brat stigning. Jeg kommer hurtigt i laveste gear. Flere andre bliver overrasket og kæmper med at finde det rigtige gear. Der er rigtig mange som får defekt lige her. Efter nogle km flader stigningen en lille smule ud. Jeg kan se på min computer, at jeg er langt foran min forventede tidsplan. Det kører rigtig godt for mig. Jeg begynder at tro på at jeg nok skal komme igennem denne tur. Men temperaturen stiger, og efter middag vil det blive helt ekstrem varmt.  

En lang lang kæde af cykelister sniger sig op af bjerget. Imponerende. Flot. Jag kan ikke lige se Simon, men jeg tror på han er et sted lige før eller efter mig.

Jeg ankommer til Ruby Rejser´s første depot, som ligger et par km før toppen af Col du Glandon. Her får jeg den første af de poser som jeg pakkede og afleverede i går. Der er vand til mine cykel-dunke, energipulver mm, lidt at spise, så jeg ikke behøver at stå i kø ved de officielle depoter. 

Her ved depotet ser jeg Simon. Han kører i forvejen og et kort øjeblik efter kører jeg også de sidste km mod toppen af Col du Glandon, som jeg passerer 2 timer og 22 min efter start. Jeg er 35 min foran min forventede tidsplan. Det første officielle depot ligger heroppe på toppen og her hersker et vildt kaos af mennesker og cykler. Jeg får snoet mig igennem, og så går det nedad.

Nedkørslen her fra Col du Glandon er neutraliseret på grund af stor risiko for uheld. Det er en ret stejl nedkørsel med en dårlig smal vej og mange sving uden afskærmninger. Jeg har en rigtig fin nedkørsel uden problemer. Nedkørslens farlighed bekræftes af et par uheld, som jeg passerer under vejs. 

Efter 35 min er jeg vel nede og så er det videre et stykke ad landevej mod næste bjerg, Montvernier 300 meter højt, som nåes efter en knap 4 km opstigning ad en smal vej med masser, masser af hårnålesving. Et imponerende syn at nærme sig dette lille bjerg og se de mange cykelister som en lang kæde på vej op igennem de mange hårnålesving på bjergsiden. Og endnu mere fantastisk at køre op ad og nyde udsigterne. Et helt fantastisk bjerg.

En nedkørsel en nedkørsel og så er jeg tilbage på landevejen igen. Finder sammen med en gruppe og så videre mod næste udfordring: Col du Mollard. 

Nu er det også blevet varmt, her er vel 35 grader, og der er ikke megen vind. 

Der er omkring 20 km til toppen af Col du Mollard og det går opad næsten hele vejen. Små halvdårlige veje, masser af hårnålesving igennem tætte skovområder, hvor luften står helt stille. Temperaturen stiger yderligere. Jeg får hurtigt tømt mine cykel-dunke og får suppleret med vand nogle steder på vej opad. Mange lokale giver os vand og/eller oversprøjter os med vand. Skønt.

Det er en lang og hård opkørsel. Min fart er ikke den samme som i starten, hvor temperaturen var mere behersket. Nu kæmper jeg, og jeg er ikke den eneste. Alle lider i varmen op denne opstigning. Rigtig mange holder pauser, de virker meget opgivende. Mange har ikke kræfter til at cykle, men må trække den opad. 

Kl. 13:45 når jeg frem til Ruby Rejser s næste depot og endnu en af mine velpakkede poser. Selv en varm cola gør godt lige nu. Her er svedende varmt. Varmt vand til mine flasker. Møder et par gutter fra Gribskov Cykel Motion’s klub. Holder en lidt længere pause for at genvinde kræfter til de resterende km mod toppen af Col du Mollard. Sender en SMS til Simon med oplysning om hvor jeg er. Ham har jeg ikke set siden Col du Glandon. Håber han er ok.

De sidste 7 km mod toppen er virkelig hårde. Jeg kæmper mig frem til toppen i 1.630 meters højde. Jeg har nu kørt 103 km. Mangler “kun” 73 km!! 

Det er meget meget varmt. Mere vand. Mine dunke bliver hurtigt tomme. Jeg drikker meget. Rigtig meget. Har holdt mange tisse-pauser undervejs. Væske er utrolig vigtigt. Nogle dunke blandes med egergipulver eller salt-tabletter. 

Efter toppen af Col du Mollard starter en 6 km lang nedkørsel. Så går det opad igen til dagens 2. sidste bjergtop: Croix de Fer i 2.058 meters højde. 14 km til toppe og yderligere ca. 800 højdemeter. 

Det er ekstremt hårdt, høje temperaturer, bagende sol, høje stigningsprocenter. Jeg er træt, kroppen gør ondt overalt. Jeg kæmper. Overalt langs vejen står, sidder og ligger folk, helt tomme i blikket. Jeg føler virkelig med dem. Jeg kæmper og kæmper. Mere vand til mine dunke. Vand i hovedet, vand ned ad ryggen, vand til skoene, vand, vand, vand. Mega-varmt, Asfalten er flere steder smeltet. 

Det bliver nogle rigtig lange km. Med de aller sidste kræfter får jeg kæmpet mig op til Croix de Fer. 

Klokken er nu blevet 16:50. Der er 1 time og 40 minutter til jeg skal passerer bunden af Alpe d´Huez for at få registreret en tid i dette løb. Der er 40 km til dette punkt, men det går nedad en stor del af vejen, dog også med et par små meget giftige kontra-bakker. Muligheden for at nå det er til stede. Jeg skal nå det. 

Mere vand og så af sted. Jeg gir den fuld gas nedad, 60-70 km/t.

Kl 18:05 når jeg frem til Ruby Rejser´s sidste depot og min pose med vand, brød mm. Her møder jeg Simon, som er på vej videre. Vi aftaler at mødes lige efter registrerings-måtten ved bunden af Alpe d´Huez. Han vil vente på mig. Jeg får hurtigt fyldt mine dunke og lommer med det jeg skal have med til den sidste del af turen. Jeg har 18 min. til at køre de næste 8 km. Flad landevej med en meget svag medvind. Nogle km før Bourg d´Oisans bliver jeg indhentet af Thomas, en guide fra Ruby Rejser, som genkender min Ruby-Rejser-trøje. Han siger at jeg skal lægge mig på hjul af ham og med næsten 40 km/t kører vi de sidste km hen til registreringsmåtten. 3 minutter før tidsfristen kører jeg over måtten. Tak Thomas. 

Simon er også lige ankommet. Vi er begge helt færdige. Benene kan ikke mere. Lige nu kan vi ikke overskue hvordan vi skal kunne køre de sidste 14 km op gennem de 21 hårnålesving til målstregen i Alpe d´Huez. Temperaturen er omkring 40 grader. Vi holder en lang pause, vi spiser varme boller, vi drikker varmt vand!!! 

Endelig får vi taget os sammen til at påbegynde opstigningen. Vi aftaler at holde pause i hvert tredie hårnålesving, men allerede efter 2 må vi tage den første pause. Igang igen og endnu 2 sving, og så en ny pause. Nu er der intet tilbage i nogen af os. Intet. Vi er modløse !!

Vi gir’ bare ikke op nu. Al vores træning og alle vore lidelser indtil nu skal ikke være forgæves. Vi SKAL køre det sidste stykke. Og vi trækker ikke vores cykler op, som masser af andre nu gør. Vi laver en ny aftale om at vi hver især kæmper os op til sving nr. 7 (Hollænder-svinget) hvor der er en vandpost. 

Vi klarer det. Nu skal vi bare have koldt vand, indenbords og udenbords. Så er vi klar til de sidste 6 km. Det bliver til endnu et pause inden vi omsider når Alpe d´Huez. Masser af mennesker i målområdet. Kl 21.07 kører vi over målstregen – SAMMEN. Far og søn. Vi gjorde det !! 

Af de næsten 8.000 tilmeldte er det kun ca 4.700 som gennemfører dette 176 km lange ekstreme cykelløb.